Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Endelig ankom der lidt Granser

onsdag 22. marts 2017
Flere ornitter stak næsen forbi
af HKn

Et noget mere fredeligt vejr i dag..... Hele dagen lå der havgus et stykke ude over havet i vekslende styrke, det kom dog aldrig ind... Dagen bød på masser af sol og også perioder med masser af skyer 4-7/8. Vinden var først lidt jævn til frisk fra SV (245) 8 m/s, men ret hurtigt tog den af og var herefter ganske let. Når solen var fremme var det ganske lunt 5-7 grader. Sigt 5-8 km.

Vanen tro ringede vækkeuret alt for tideligt... og ødelagde en fremragende drøm, hvor jeg lige skulle til at pille en Stendrossel ud af nettet....måske et varsel om et spændende forår... Nå men jeg måtte ud til den rigtig fugleverden... og den var heller ikke så ringe... Der var lige pludselig ankommet lidt Gransangere...og jeg fik da også nogle stykker af dem mærket... "Den store Solsorte dag" lader forsat vente på sig og jeg er faktisk næsten i tvivl om vi får den i år, hvilket er lidt ærgerligt, da den ofte betyder en hel del for det samlede resultat her om foråret.

Ringmærkning: Jernspurv 2. Rødhals 2. Solsort 2. Sangdrossel 1. Gransanger 4. Fuglekonge 6. Grønirisk 1. I alt 18 fugle fordelt på 7 arter. Marts er nu oppe på 208 fugle.

På trods af mine ildelugtende armhuler, som hurtigt kom med de mange netrunder.... kom der en masse dejlige gæster forbi stationen.. Først dukkede Sven Bødker op, og jeg fristes til at skrive, at så havde han atter gaver med til fuglestationen... vi fik nye glas, bestik og oven i det var der dejlig mad til undertegnede.. også en stor tak til fru Karin... Per Olsen kom også ud, så vi havde en rigtig hyggelig dag... Michael Gammelholm var også forbi... han blev dog kun ganske kort tid... så dagen forsvandt hurtigt i det fine selskab jeg havde.

Jeg nåede at vende stranden og det gav den samme 3k Kaspiske Måge jeg så for et par dage siden. Derudover havde jeg 210 Havlitter i en flok plus 360 Sandløbere.. På stranden mødte jeg mine søde naboer Bente og Ole og vi fik lige vendt verdens situationen.....

HKn