Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vinden skuffer

onsdag 5. oktober 2022
af Lise

Hej hej.

I morges blæste det pænt fra sydvest, som vejrudsigten og en god håndfuld danske birdere havde forudset i et par dage. På trods af denne viden, traskede vi ud i den tiltagende blæst og åbnede net i haverne fra morgenstunden med troen på ARTEN der skulle gøre datoen justice.

Ringdroslen skulle vise sig som redningsflåden i vores søgning efter grunde til at holde nettene åbne på en blæsedag som denne. 20% af dagens fugle var denne smukke sag, som blev leveret i F7. Inden i får ideer om at det har væltet ind med ringdrosler, er jeg nødt til at skrive at vi i dag havde 5 mærkninger såååå vores ene ringdrossel er bare nem at huske mellem de få andre netgæster. Der var så god tid mellem runderne at Jonas havde tid til at indføre Adam og jeg i tigerrouladens herligheder, som efter sigende skulle være den ypperste feltsnack der findes. Jeg giver den en 3/5 stjerner, god men jeg har fået vildere kager i mine leveår. Jeg var hammer heldig at få lov at sætte ring på denne fine 1k ringdrossel, som havde de lækreste ”skæl” på grund af de hvide kanter på kropsfjerene. Se den her(<3):

Ringdrossel blog 5 09

Resten af mærkningen og lidt genfangster kan ses her:

 05 10

Sebastian havde godt selskab ude på obsen i dag, da alle på stationen pånær Jonas, Adam og jeg var med ude og opleve den første af mange havdage. Blæsedagene begyndte dog stille og roligt, hvor 15 ringdrosler og en kjove sp. var højdepunkterne for flokken i hullet.  

Dagens observationer kan ses her.

Efter netluk og endt morgenobs fik vi lige tanket op på roulade og andet godt, og troede at vi var på vej til vejers inden alt for længe. De planer blev så ændret, da en fuglekongesanger valgte at dukke op på campingpladsen i læ for blæsten. Os der var på stationen omkring frokost, drønede hurtigt mod Hvidbjerg camping, for at for 2 i bilen at sætte et nyt kryds og ellers bare nyde den super seje issestribe. Det der skulle ske, var at fuglen var væk i en times tid før den havde lyst til at hoppe lidt frem fra hækken igen. Adam og Jonas fik den lille fugl set, og bilen rullede altså hjem med et nyt kryds til en af folkene.

Bilen holdt ikke stille længe på stationen i eftermiddag, da der stadig var havobs ambitioner i luften. Frysepizzaer blev varmet og fortæret, hvorefter det røde lyn trillede mod Vejers strand med Sebastian, Jonas, Adam, Mathias og et håb om stormsvaler. Alt imens sørgede jeg for at passe godt stationen alt imens jeg samlede kræfter til en periode med havobs de næste maange dage. De vendte tilbage med beretning om 1 trækkende islandsk ryle og ellers intet – godt jeg blev hjemme.

Aftensmaden stod på stationsgryde, som Jonas og Sebastian fik lavet noget helt godt ud af. Næsten endnu smukkere end selve indholdet af gryden, er jo at den strækker sig de næste 3 dage som giver luft til at maxe ud i felten – og det er jeg sikker på at nogen på stationen (også) kommer til at gøre de næste par dage!

Lige nu ses der FCK-Manchester City på vores storskærm i stuen og jeg kan høre at der sker ting og sager. Håber FCK kun bliver kørt moderat over, så den kære observatør holder humøret *krydser fingre*.

Jeg vil smutte ind og se hvad der sker med den kamp nu, og så er jeg sikker på at den næste blog bliver af en helt anden kaliber end dagens.

Vi ses.

Folk: Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Mathias Blicher Bjerregård, Troels Eske Ortvad, Sebastian Klein, Bent Jakobsen, Alex Rosendahl, og Adam Søderdahl