Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (118)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Nu går det løs! - med endnu en høgs

lørdag 1. oktober 2022
En super dag i Blåvand med gode fugle som høgesanger, stor kobbersneppe og stor tornskade
af Sebastian Thorup Hansen

Hej igen folkens

Det er efterhånden ved at være noget tid siden at jeg har været ved tasterne, men i dag skulle det være. Og I kan skam godt glæde jer, for det har fandme været en stabil omgang!

Med en vind der sagde 14 m/s fra syd og en masse regn fra morgenstunden, var det med blandede følelser at team Blåvand bevægede sig mod den loyale sabinebunker i dag. Jonas havde rigtig planlagt at prøve at obse fra sydhukket i dag, men valgte pga regnvejret at joine os i bunkeren i stedet. Lidt svagt hvis du spørger mig, men jeg havde nok selv gjort det samme, hvis jeg skal være helt ærlig...

For at vende tilbage til fuglene, var det en helt ufatteligt tynd omgang i dag. Intet der så meget som lugtede af havfugle kom forbi i dag, pånær yderst få suler. Vi havde også minimal sigt pga. regnvejret, så der blev hyggesnakket og nærstuderet de almindelige fugle der kom forbi. Dette er også en vigtig egenskab, så man ved når der er noget der pludseligt ikke er almindeligt. 

Dagens observationer kan ses her

Morgenobsen absolutte højdepunkt var dog, da der kom en stor kobbersneppe forbi. Denne vadefugl er ikke årlig på hukket, og er ovenikøbet en listeart!! Med denne bringer det listetallet op på 17 arter. Æk så ring endda, som nogle af de andre fra stationen ville sige det. Nævnes skal også en lecuistisk svartbag som kort gav associationer til gråmåge, men vi kunne desværre ikke presse mere ud af den end en svartbag:( Men sjov den sgu ud:

164B8053-17AA-4994-82CB-858D44C33237_1_105_c.jpeg

A9D344EE-DD9A-44E7-86E7-B1C6B78BD131_1_105_c.jpeg

En halv time efter standardtid bevægede vi os mod stationen igen, og kunne her konstatere at der var mange fugle i krattene. Resten af dagen skulle der derfor tæskes en masse krat igennem... Og det kan jeg love for at der blev gjort. 

I selskab med den kære Jonas gik vi langs den yderste klitrække hele vejen til det hemmelige krat (de lokale ved hvad der snakkes om), og tilbage langs mosen. En pæn gåtur som gav rigtig mange fugle! - 30 munke, 50 gærdesmutter, 30 gulspurve, 4 ringdrosler, 25 rørspurve, 35 fuglekonger, 1 bynkefugl, 1 rødstjert og sidst med ikke mindst... en fucking fed høgesanger! Yes please

Høgesangeren blev fundet i nogle af de sidste krat vi tjekkede i yderste klitrække og viste sig rigtig fint for Jonas som fik nogle gode pics. Super fedt når det endelig belønner sig at luske så meget igennem hver dag og tjekke de svære krat.

Der var total eufori i luften, da Jonas kunne vise mig at han havde fået høgesangeren dokumenteret, og man glemmer helt at man er træt i benene. Fandme vildt hvad en fugl kan gøre ved ens humør.

hogs1.jpg

Høgesanger 1k. Foto af JP

Helt høje på adrenalin tjekkede Jonas og jeg mosen færdig, og skyndte os tilbage på stationen. Her blev der ultrahurtigt tanket op med en klapsammen, en liter vand og nogle chips, og derefter kørte vi direkte ud på skallingen for at trampe den igennem. Det var jo pissegiftigt i dag!

Skallingen blev gennemtrampet hele vejen ud til spunsen, og vi kunne med ødelagte ben og ro i sindet konstatere, at der ingen sjældne fugle var at finde derude. VI havde alligevel en fin stor tornskade som trak lige over os. Ikke dårligt.

På vej tilbage til stationen stod den på høj musik og godt humør. Hold nu kæft en dag mand! Og lige idet vi får sat "føler mig selv 100" med Andreas Odbjerg på højtaleren, bliver vi mødt at dette syn: 

IMG_4033.PNG

Der er simpelthen højvande samtidig med at vandet bliver blæst ind af vestenvinden. Et øjebliks forvirring, usikkerhed og fortvivlelse blev dog hurtigt erstattet af en en rutine man sjældent har set mage til. 

Jonas flyver ud af bilen, tjekker dybde på vandet, smager hvor salt det er og konstatere at vandet er stigende: Vi skal rykke nu, ellers kommer vi først hjem om 3 timer. 

10 minutters nervepirrende koblingsarbejde i 1 gear mens Jonas tjekkede at vanddybde, samt hvor vejen lå resulterede i at vi kom sikkert over på den anden side uden at få saltvand i udstødningsrøret. Jesus mand. Virkelig en kæmpe fucking gyser. Jeg sad og kampsvedte foran rettet, mens Jonas fik en masse vand i sine gummistøvler i hans march foran. Nyd nedestående billeder. Håber I kan forestille jer hvor presset stemningen har været:)

IMG_4036.PNG

IMG_4035.PNG

Det var vist alt der kan fortælles om i dag. Nu vil jeg hoppe på hovedet i seng efter næsten 12 timer i felten og 19 km i benene. Ses derude.

STH

Folk: Lise Hykkelbjerg, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen + 2