Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
BIÆDER!:-D
Hej folkens
Dagen i dag startede som sædvanlig med mig ude på obsen, og Lise og Jonas i nettene. Det begynder så småt at blive hverdag herovre, og så kører det bare derudaf:)
Dagen startede rigtig fint ude på obsen med et pænt ryk af vadere fra solopgang, som døde desværre ud igen efter en times tid. Dog havde vi en stor flok måger og terner der rastede foran os, som indeholdt 1 dværgmåger, 2 rider og hele 6 1k sorthovede måger! 6 sorthovede måger er rekord for Blåvand, hvilket jo bare er super nice:)
Ikke lang tid efter gør Henrik os opmærksomme på et kald som viser sig at være en overflyvende biæder!!! Vi ser desværre ikke fuglen, da vi gloede op på en blå himmel. Her kan en fugl gemme sig rigtig godt hvis den flyver højt... Vi skulle dog være så heldige, at vi skulle se biæderen igen senere i fyrhaven hvor jeg (thank god) havde valgt at gå med på en netrunde, hvor biæderen på fornemste vis ryger kaldende over og vi får set den rigtig fint. Denne gang fik de også set den ude på obsen hvor de formåede at få et billede. Sgu iorden!
Dagens observationer kan ses her
Specielt Lise var rigtig glad for biæder, da det var en hun havde håbet på. Jeg havde dog fortalt hende gentagende gange at den er meget sjældnere om efteråret og i blåvand, så chancen for biæder var minimal. Well... the more you know;D
Ringmærkningen bød igen i dag på en fin vendehals som fik sig en ring på. Denne fik jeg også set senere på lusketur i mosen. Denne tur bød forresten også på 25 løvsangere og en enkelt skovsanger. Ikke ringe.
Vendehals i ringmærkningsproces: Først en ring på, så fremvisning og derfter genfundet i felten med ring på
I nettene kunne de også producere en fyrremejse, korttået træløber, en sjagger, samt en håndfuld brogede fluesnappere. En udemærket dag, på trods af den manglende spottesanger. Den kommer i morgen;)
Ringmærkning:
Ellers bød dagen på en smuttur til skallingen hvor vi havde 3 sølvhejrer som det bedste, hvorefter vi handlede i den nye netto og trillede hjemad. Igen stod den på grillmad som vi efterhånden er ved at få godt styr på...
Skovsanger
I morgen lover de vinde fra vest, så vi får måske et større antal strandskader og lidt islandske ryler? Og måske en høgesanger i nettet? Hvem ved?
Peace out
STH
Folk: Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Bent Jakobsen, Svend Åge Clausen, Ole Friis Larsen, Bjørn Frikke, John Frikke og Jonas Pedersen