Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (237)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Kæmpe havfugledag!!!

torsdag 23. september 2021
En stor havfugledag med 4 sodfarvede skråper (sooty shearwater), 11 store stormsvaler (Leaches storm petrel) og 1 sabinemåge (sabines gul)
af Sebastian Thorup Hansen

Amen jeg ved jo nærmest ikke hvor jeg skal begynde... Hold nu fast vi har set mange havfugle i dag. Så mange at det nærmest ikke er til at fatte. 

Men for at starte ved begyndelsen fik vi i går aftes besøg af Mathias Blicher som netop havde set at vejrudsigten var god til havfugle, og havde taget turen fra Sjælland for forhåbentligt at se nogle havfugle. Og det må man sige at han fik gjort. 

IMG_0015.PNG

Sodfarvet skåpe

Morgenobsen startede i sabinebunkeren, da det blæste for meget til alt andet. Her sad vi i dejlig læ, og kunne nyde den første sodfarvede skråpe der kom efter halvanden time. Fedt fedt fedt. Herefter skulle der gå næsten 6 (!) timer før der igen skulle ske noget ude over havet, da Jonas opdager 2 sodfarvede skråper der kommer trækkende, og lige efter kommer der simpelthen endnu én! Nu stikker det af, tænkte vi. Men nej, for det var ikke før 2,5 time efter at der igen skete noget. Herfra stak det til gengæld af, da der kom en stor stormsvale! En ualmindeligt fed fugl, og ny lifer for både Jonas, Hanelie og jeg. Kæmpe optur. 

99F8026A-9F2D-4A35-8449-41407F0D39A1_1_105_c.jpeg

Stor stormsvale

Der skulle så kun gå 7 minutter før den næste store stormsvale skulle komme, og så vidste vi godt hvad klokken havde slået...

7EA4BCD2-B920-41C8-A88D-F945AB1DF17C_1_105_c.jpeg

Stor stormsvale

Samlet set nåede vi op på hele 11 store stormsvaler, hvilket virker helt sindssygt at vi skulle have haft så mange, når vi aldrig har set den før (før i dag). Og som det ikke skulle være nok, opdager Mathias pludseligt en sabinemåge der kommer flyvende nordfra og simpelthen vælger at raste lige foran obsposten! Vi kan derfor nyde en sabinemåge på klods hold. Hvad mere kan man forlange?

10551997-2C4E-4784-86D0-DF1D97F57F06_1_105_c.jpeg

Sabinemåge

Det blev samlet set til 13 timer i felten i dag, hvilket godt nok har været hårdt, men helt sikkert det værd. Hvis vi var gået hjem efter de 3 standardtimer havde vi blot set 1 sodfarvet skåpe...

Af andre nævneværdige observationer kan nævnes storkjove, almindelige kjover, dværgmåger, rider og et par ubestemte almindelig/lille kjove. Vi har fået billede af den ene, og lover at opdatere hvis det viser sig at være en lille. Hvis ikke, slettes det sidste stykke tekst her, og så glemmer vi bare jeg har skrevet noget;)

Opdateringen lyder så på at det var en meget fin lille kjove vi havde! Pissefedt.

2A69ABA6-D193-4E8C-B070-C24FEBDEBA34_1_201_a.jpeg

Og hvis nogen tænker "det er da en klokkeklar lille kjove. Hvordan kan de dog være i tvivl?". Og til det kan jeg kun sige, at i har ret, men at de kjover kan være en smule svære. Og vi vil hellere kalde den ubestemt end at fejlbestemme:)

I morgen lover de også en giftig vindretning fra det vestlige hjørne, og vi skal derfor selvfølgelig tage endnu en 13-timers obs. Det bliver skide godt!

STH

Folk på stationen: Jonas Pedersen, Sebastian Thorup Hansen, Mathias Blicher og Hanelie Sidhu