Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (237)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Lidt fugle på hukket og flere fugle i nettet

torsdag 26. august 2021
En fin dag med et godt fald af løvsangere og fluesnappere. På hukket stod den på lidt blandede vadefugle og noget rovfugletræk i form af en havørn og godt med tårnfalke.
af Jonas Pedersen

Vi stod op som vi altid gjorde, før solopgang. Og vi var friske idag! Det var dejligt. '

Jeg åbnede nettene og skulle tilbringe morgenen med at ringmærke sammen med Bent, hvor Sebastian tog på hukket for at tælle trækket. Den første time på hukket var fint og indbringende med et godt tal af tårnfalke, skarver og vadefugle, men det døde ud i den sidste periode, værd at nævne er bestemt også en havørn som røg sydpå.
Se dagens observationer lige her:
Dagens observationer

I nettet var der godt gang i den, første runde bød på lidt brogede fluesnappere og på anden runde gik det godt for sig med løvsangere, grå fluesnappere og rødstjerter. Det var dog en kort periode med mange fugle da de efterfølgende runder hver gav under 3 fugle
IMG_20210826_101247008_HDR.jpg
To rødstjerte hanner

Dagens ringmærkning:
Skaermbillede_2021-08-27_172632.jpg

Til eftermiddag/aften stod den igen på bekkasintramp på Grønningen, og derefter en god omgang pasta med kødsovs

B810E478-A22A-4A8B-B699-995073C18BD0_1_105_c.jpeg

Pasta bolognese, rødvin og en FCK-sejr. Hvad mere kan man ønske sig?


Vi ses snart folkens!

Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen