Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (237)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Nordvestenvinden leverer!

fredag 20. august 2021
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften folkens

Det var med en halvstor anstrengelse, at vi bevægede os mod hukket i morges, da vinden stadig var i det dejlige nordvestlige hjørne. Forventningerne var lig nul, hvilket gjorde at morgenen næsten kun kunne overraske. Og det gjorde den skam!

Efter en ulidelig lang første time på obsen blev vi belønnet. Et anderledes kald over os blev hurtigt konkluderet til at være en sydtrækkende pomeransfugl i selvskab med to almindelige ryler og en hjejle. Meget få dragtkarakterer blev set, da fuglen desværre allerede havde passeret da den valgte at give lyd fra sig. Ikke desto mindre var det en super fed art at få med her i efteråret, og dejligt at få en belønning for endnu en morgenobs i nordvestenvind. 

Ikke kort tid efter blev der såmænd også spottet en rigtig fin rovterne som kom tæt på. Og med dens fiskehejre-lignende kald fløj den på fornem vis sydpå foran os. Herligt herligt herligt:)

thumbnail_774A4517.jpg

Rovterne

Rosinen i pølsenden blev efterårets første dværgfalk herude, som kortvarigt valgte at raste på en pæl inden den fortsatte sin rejse videre. 

thumbnail_774A4525.jpg

Dværgfalk

Alt i alt en rigtig godkendt morgenobs, med nogle vildt fede arter. Jatak!

Dagens observationer kan ses her

Efter morgenobsen måtte vi desværre sige farvel til Andreas som har valgt at forlade stationen nu. Det var vist noget med noget arbejde... - Og som det ikke skulle være nok, måtte vi også sige farvel til både Isabel og Lise, som desværre også forlod stationen i dag, da de skulle tilbage i skole. Godt det ikke er mig;) DVi regner dog med at vi kommer til at se dem alle 3 inden efteråret er slut. Vi krydser fingre.

Ringmærkning:

  • 5 løvsanger
  • 1 gråsisken
  • 2 rødstjert
  • 3 broget fluesnapper
  • 1 jernspurv
  • 1 gærdesanger
  • 1 tornirisk
  • 3 havesanger
  • 4 tornsanger
  • 1 bogfinke
  • 2 gulspurv
  • 1 skovpiber

I alt: 25 fugle

- STH

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Andreas Kristian Pedersen og Michaela Berdougo