Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (237)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Rylerne kommer fortsat i pæne flokke..

mandag 26. juli 2021
af David Manstrup

Endnu en dag med østlige vinde gav flere vadefugle på morgenobsen. Dagens obs startede 05.15 og blev som vanligt gennemført 3 timer frem. Obsen startede fint med 2 Svaleklire som kortvarigt rastede på stranden. 
Hurtigt efter obsens start begyndte andre vadefugle at melde sig, og især almindelige ryle kom i pæne flokke. En total på 646 alm ryler er et fint resultat.
Vi var derudover glade for at de almindelige ryler fik selskaber af lidt krumnæbbede ryler. Det er altid en stor fornøjelse når der ses trækkende krumnæbbede ryler. 

IMG 5957Almindelige ryler (Dunlins) på træk. Foto: David Manstrup/BLF

Efter morgenobsen var slut gik vi på stranden, hvor der var 4 almindelige kjover som jagede med de tusindvis af terner og måger. Ole Friis var flittig til at aflæse ring på mågerne samt at tælle alle de rastende fugle. 
Den 1k sorthovedet måge fra i går er stadig på plads. 

BLF Almindelige Kjove 00001Røveri på Hukket. Midt på formiddagen dukkede fire Almindelige Kjover (Arctic Skuas) op og begyndte af jage efter terner for at få dem til at smide fisk fra sig. Her er en af specialisterne i plyndring af andre havfugle i fuld sving. Foto: Ole Friis Larsen/BLF

Ringmærkningen bragte 23 fugle med sig som fik ring på. Listen ses herunder:
Gransanger 1, Løvsanger 1, Gulbug 4, Tornirisk 2, Munk 1, Skovspurv 8, Gulspurv 1, Sangdrossel 2, Gærdesmutte 1, Musvit 1, Tornsanger 1.

Se dagens observationer ved Blåvands Huk i DOFbasen her.

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Andrea Mestrov, Jonas Pedersen, Oliver Laursen, David Manstrup, Ole Friis Larsen, Isabel Hunter, Bent Jakobsen, Andreas Pedersen