Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Fik pyntet på ringmærkningstotalen

søndag 4. december 2016
Der kun atter mærkes og det måtte udnyttes.....
af HKn

Vejr: Svag vind ramte mit "underskønne" ansigt fra V (254) 4 m/s..... En lidt grå dag 5/8... hvor solen kun kiggede meget kort frem...til gengæld kom der lidt byger fra tid til anden fra omkring sidst på formiddagen. God sigt 15 km. En lun dag på trods af temperaturen blot lå på 5-6 grader hele dagen, men det lune vejr skyldes nok vindretningen.

Det var var mere end jeg kunne modstå... vejret bød på mulighed for ringmærkning... Jeg kunne allerede mærke det mens jeg lå i sengen...det var atter stikken i fingerspidserne... det måtte arbejdes væk. Jeg fik hele styrken op...og så var resten op til fuglene... Dagens første fugl var en var super smuk hun Spurvehøg...og så var mærkningen jo allerede godkendt.. Men dagen blev bedre da jeg fangede en del Grønirisker samt fik lidt aflæsninger af vores egne fugle. Bedste aflæsning var en Sortmejse som jeg ringmærkede d. 1. sep. 2014... den er nu blevet aflæst 10 gange og er garanteret den som yngler herude. Da jeg fangede den i 2014 mærkede jeg den som 2k+, hvilket vil sige den født i 2013 eller tidligere. I følge ZM`s fantastiske ringmærkningsatlas... er der to fund af Sortmejse fra DK som begge var 4 år 10 mdr... så jeg håber den overlever en masse år...så vi kan få en ny rekord. Så på grund af dens høje alder vil jeg døbe den Dino Zoff efter den legendariske Italienske målmand... som også blev en gammel herre inde for sit felt.... nu håber jeg bare den er en han.....ellers kan en hurtig stavefejl jo hurtig lave den til Dina...

Ringmærkning: Spurvehøg 1. Solsort 1. Sangdrossel 1. Grønirisk 16. Dompap 1. Lille Dompap 1. I alt 21 fugle fordelt på 5 arter.

Jeg havde i dag besøg af først Per Olsen som havde lidt gaver med til stationen.... bla. en ny forbindskasse, da han var blevet lidt urolig for hvordan det ville gå mig med Bødkers nye knive... godt der er nogen der bekymrer sig for ringmærkerens ve og vel..... Senere kom Michael G Jensen også forbi... så det var en hyggelig søndag på Hukket.....

HKn.