Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (237)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sule forårsrekord !

torsdag 22. april 2021
Det var sulerne der stod for underholdningen i dag..
af David Manstrup

Vejr: Det var en nordvestenvindshyler i dag, med en middelvind på 13,9 ms fra nordvest. Temperaturen ved solopgang var 6 grd, og sigten lå på cirka 10 km. 4/8 skydække men ingen nedbør.

Kraftig nordvestenvind er sjældent ret godt på hukket, men i dag gjorde det en smule godt ved trækket, da sulerne viste sig i pæne tal! Igennem det meste af morgenen kom der suler i pæne flokke, og de var med til at holde os beskæftigede på morgenobsen. Uden sulernes gøren og laden, havde det været en meget stille morgen på hukket. 
Det blev til en rekordstor forårsforekomst da vi havde knap 800 suler trækkende nord på cirka 5 timer.
Om efteråret kan der nogle år opleves flere tusinde suler på en dag, men om foråret er tallene/rekorderne lavere her ved Blåvand. Dermed er 800 suler et rigtig pænt antal her om foråret, og altså ny rekord.
IMG 7470Voksen sule trækker nord tæt på land. Foto: David Manstrup

Foruden sulerne var det småt.. Nævnes kan en Dværgfalk som kom jagende efter en tornirisk uden held. Resten er ikke rigtig værd at nævne, da tallene er for små og arterne er almindelige.

Der var ingen ringmærkning i dag, da vinden var for kraftig og det ikke ville være forsvarligt at åbne net.. 
I morgen lover de igen kraftige nordlige vinde, og forventninger er derfor ikke vildt høje. Vi håber på at blive overrasket !

(DMa)