Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (238)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Forrygende træk med flere spændende fugle

mandag 5. oktober 2020
Igen hård østenvind; et par net åbnet
af Michael Brunhøj Hansen, Luke Nelson

Vejr: tørt med en del sol, senere mere skyet. Blæsende, omkring 11 m/s, fra sydøst. Temp. omkring 11 grader. God sigt.

Vejrudsigten så spændende ud igen, så der var store forventninger til dagen. Der blev blæst godt igennem fra det sydøstlige hjørne, himlen var mestendels blå og vi kunne sidde i læ bag hybenroserne. Det var dog alligevel en smule køligt for hænderne, men det kunne snildt være meget værre.

Til at begynde med var det kun Rose og jeg samt hendens ven Mads som skulle lave nogle lydoptagelse og interviewe hende til en radioudsendelse. Dvs. at vi egentligt kun var to om at tælle, og der kom allerede nu flere fugle. Heldigvis dukkede Knud Pedersen og Anders Zuschlag m.fl. op omkring et kvarter senere, og de tog sig af havtrækket; jeg kunne således tage den lidt med ro igen.

Det var dog ikke mange minutter jeg kunne slappe af, for gradvist væltede det ind med især bog- og kvækerfinker som bl.a. var blevet blæst ud over havet af den kraftige blæst og forsøgte at nå over land, og trækket blev mere og mere massivt af dem. Den først halve time kom der kun omkring 90, men i den næste halve time 1160, og sådan blev det ved. Fra kl. 10:00 til 10:08 trak der 1200 bog-/kvækerfinker, og i dette interval kulminerede det også med 2860 fugle, og der trak på et tidspunkt over 4000 i timen.

Ud på formiddagen kom der efterhånden også landsvaler, og deres træk blev tillige relativt stort med 885; 2 bysvaler trak med dem.

Piberne kom der ikke så mange af, kun 320 engpibere, flest i begyndelsen, samt 3 skovpibere. Dagens piber blev en rødstrubet piber. Den blev opdaget på kaldet da den trak tæt forbi obs.-posten foran os og ned forbi den høje bunker. Den kunne iagttages fint i et par sekunder før den forsvandt videre mod syd. Så kom den alligevel!

Af andre bemærkelsesværdige småfugle kan nævnes mursejler (1), blåmejse 28, hedelærke 12, stær 1255, misteldrossel 1 og sangdrossel 20; vi havde også en stor korsnæb der kom trækkende med små korsnæb.

Og så til havtrækket som igen var pænt stort. En del pibeænder er fortsat på vej mod syd, og vi nåede 863. Ligeledes spidsandetrækket var meget stort med 544 fugle. Der kom kun ret få krikænder og skeænder i dag samt bl.a. en enkelt gravand. Af gæs kunne vi præstere med bl.a. 243 bramgæs, 100 blisgæs, 6 canadagæs, 52 kortnæbbede gæs og 394 grågæs. De rødstrubede lommer kommer i en lind strøm endnu. Typisk kommer der flest i den første time til halvanden hvorefter trækket går lidt i stå; om ikke andet blev det til 291. Dagens lom blev en ung islom som kom rigtigt godt lige bag revet, landede på vandet og begyndte at fouragere. 414 skarver og sågar en toppet lappedykker kom også; over 30 alk/lomvie (flest alke) trak mod syd.

Vadefugletrækket skal vi ikke glemme. Der kom igen flere strandhjejler (45) samt en del almindelige ryler (181) og 18 dobbeltbekkasiner. Som noget lidt usædvanligt kom der hele 20 klyder der kortvarigt var ved at blive forvekslet med ederfugle. Det var to flokke på hhv. 15 og 5 fugle; de ses sjældent herude, maks. et par gange om året, og typisk kun enkelte individer. En strandskade fik vi at se; de er stort set væk nu.

Kun få rovfugle er værd at nævne. Der kom en ung vandrefalk over stranden som forsøgte sig på en flok stære. Ellers var der 3 havørne og 3 blå kørhøge i baghavet. Et par dværgfalke blev det også til samt en spurvehøg.

Trækket fortsatte uafbrudt hele formiddagen, og det var kun mig tilbage kl. halv tolv. Først omkring middag begyndte intensiteten at dale for finkernes vedkommende, men der kom fortsat en del ænder og svaler; en smuk rød glente kom indtrækkende i revet. Men kun en halv time kom der ikke specielt mange fugle, måske kun 150-200 pr. halve timer. Vinden syntes også at være drejet mere om i syd. Efterhånden var der også langt flere tyskere end fugle i skop- og kikkertfeltet da de alle sammen skulle op til bunkeren, så kl. 13 gik jeg hjemad.

Dagens træktal: mørkbuget knortegås 48, bramgås 243, canadagås 6, kortnæbbet gås 52, grågås 394, blisgås 100, ederfugl 27, fløjlsand 2, sortand 913, toppet skallesluger 25, gravand 1, skeand 11, pibeand 863, gråand 2, spidsand 544, krikand 24, toppet lappedykker 1, mursejler 1, rødstrubet lom 291, islom 1, sule 36, skarv 414, strandskade 1, klyde 20, strandhjejle 45, hjejle 9, lille kobbersneppe 1, islandsk ryle 6, sandløber 2, almindelig ryle 181, dobbeltbekkasin 18, alk 22, lomvie/alk 6, hættemåge 36, dværgmåge 1, splitterne 1, blå kærhøg 1, spurvehøg 1, rød glente 1, musvåge 3, tårnfalk 2, dværgfalk 2, vandrefalk 1, skovskade 1, råge 9, sortmejse 1, blåmejse 28, musvit 3, hedelærke 12, sanglærke 65, bysvale 2, landsvale 885, fuglekonge 1, stær 1255, misteldrossel 1, sangdrossel 2, skovpiber 3, rødstrubet piber 1, engpiber 320, skærpiber 7, bjergvipstjert 4, hvid vipstjert 3, bogfinke/kvækerfinke 12100, grønirisk 19, tornirisk 3, stor/lille gråsisken 5, stor korsnæb 1, lille korsnæb 13, stillits 16, grønsisken 63, rørspurv 1.

Det ser ud til at blive en regnfuld og blæsende morgen, så der bliver formodentligt ikke morgenobset. I hvert fald bliver der ikke ringmærket. Vi har derfor planlagt at tage på en lille udflugt!

Folk: Knud, Anders, Sven Aage m.fl., Rose, Mads, David, Daniel, Luke og Michael.


This morning we only opened two nets due to strong winds again, and used sound to attract the birds. This proved quite successfull and we caught a couple of Blue Tit flocks and ten Chiffchaff at once! The Chaffinches however stuck to the tops of the trees and didn't come down to the nets. 

Sven Aage came with some friends to show them the station and ringing. Their timing was perfect as we had just caught a tit flock as well as a Chiffchaff, Goldcrest & Wren, so they managed to witness the bulk of the birds we caught this morning! It was lucky as they could easily have seen no birds.  

Species Ringed Recaptures
Wren (Gærdesmutte) 1 0
Blackcap (Munk) 1 0
Chiffchaff (Gransanger) 15 0
Goldcrest (Fuglekonge) 2 3
Blue Tit (Blåmejse) 16 0
Great Tit (Musvit) 2 1
     
Total 37 4