Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: maj (1)juni (1)juli (2)aug. (13)sept. (30)okt. (30)nov. (30)dec. (11)

Sløv dag

mandag 10. oktober 2016
Stor Tornskade på træk
af René Rørbæk

NØ(59) fortsætter som den aldrig vil stoppe, i dag på 5 m/s. Sigten var fin 15 km og jævnt skydække 5/8. En lidt varmere dag end de forgående med 7 grader.

Morgenobsen bød på lidt fine arter som 6 Hedelærker, en rigtig fin Lapværling og efterårets første Store Tornskade. Endelig også en dag med lidt Bjergvipstjerter, efter nogle virkelig sløve dage virkede 6 fugle som mange. Vandrefalken sidder stadigvæk på sin pæl langt inde på heden.
Hele 900 Landsvaler dukkede op til morgen og de rastede i området. Ud over det skete der ikke mere på morgenobsen.

Den Hvidbrynede Løvsanger er stadigvæk på plads i fyrhaven. Knudsen fanger heldigvis fint med fugle, så vi har sat vores penge på at han fanger et hit til os, nu når trækket har svigtet os andre.

Ringmærkning: Spurvehøg 1. Landsvale 1. Jernspurv 1. Rødhals 2. Vindrossel 3. Munk 3. Gransanger 13. Fuglekonge 14. Sortmejse 9. Blåmejse 12. Musvit 2. Skovspurv 1. Bogfinke 3. Grønirisk 2.
Ialt 67 fugle fordelt på 14 arter.

Hertil eftermiddag fik vi tjekket baglandet, hvor der heller ikke rigtig var nogen fugle. Havørn nord for TDC og Skestorke på Skallingen lød de bedste meldinger på. 
Jørgen Grønne kom forbi med æblekage til os, det er rigtig fedt at vi har fået stablet en daglig kageorden på benene.

Intet nyt

søndag 9. oktober 2016
Der sker ikke meget i Blåvand
af René Rørbæk

Vejr: Stadigvæk NØ(25) 6 m/s. Stadigvæk koldt 6 grader.  Sigten var på 15 km. Skydække på 5/8. 

Der skete ikke rigtig noget på morgenobsen, selvom vi var 5-6 mand. Den fedeste fugl vi så var en indtrækkende Mosehornugle, som vi fik lige ind i hovedet, altid en fed fugl. 
Svalerne hænger stadigvæk ud, og giver lidt en følelse af sommer...
2 Havørne lå langt inde over heden. 
Jimmy fandt en ny efterårsart for Hukket i form af Hvinand, som ingen andre så. Han bommede dog også en Vandrefalk der rastede på en pæl hele morgenen...

Til eftermiddag tog David hjem, tak for hjælpen til ham.
Jimmy og Martin var desperate og kørte til Hvide Sande for at se 2 Thorshøns.
Jeg gik mig en lang tur og så ikke rigtig noget.

Knudsen fangede fint med fugle, og havde igen den faste Hvidbrynet Løvsanger på plads i fyrhaven. 

Ringmærkning: Landsvale 1. Gærdesmutte 3. Jernspurv 1. Rødhals 2. Solsort 1. Vindrossel 1. Munk 2. Gransanger 15. Fuglekonge 25. Sortmejse 3. Blåmejse 4. Bogfinke 3. Grønirisk 2. Nordlig/Stor Gråsisken 1. Lille Dompap 1.
Ialt 65 fugle fordelt på 15 arter.

Ny mærkningsart for fuglestationen!!

lørdag 8. oktober 2016
HKn fanger Lærkefalk, og både bryn og rødtoppet fuglekonge i nettet!
af David Manstrup
Vinden var endnu en dag i NØ (51) 4 m/s. Temperaturen var på 7,5. Skydækket var 5:8 og 15 km sigt.
 
Morgenobsen gik igen stille for sig. Denne her vedvarende nordøstenvind er ikke god for trækket. Lidt spændende var den dog, da der kom 11 Hedelærker forbi i løbet af morgenobsen, samt 2 senere på dagen. Derudover var der godt med Stære, der rykkede sydpå. Cirka 2700 kom forbi denne morgen. 
 
Meget mere spændende dag havde Henrik Knudsen i nettene.
Vores håb gik i opfyldelse, da han fangede 1 af de 2 rastende Lærkefalke fra i går. Fuglen blev fanget i F1 oppe i fyrhaven. Blåvand Fuglestations første fangst af denne art nogensinde. En fugl i særklasse! Fantastisk smuk!

Lærkefalk Rene

Fotograferet af Rene Rørbæk.
 
Henrik fangede 41 fugle i alt fordelt på 10 arter. 
Lærkefalk 1, Gærdesmutte 1, Jernspurv 3, Solsort 1, Vindrossel 2, Munk 7, Gransanger 11, Fuglekonge 5, Sortmejse 7, Bogfinke 3. 
 
(DMA)

Lærkefalk på taget.

fredag 7. oktober 2016
af David Manstrup
Vejr: Vinden var i nord (6) 3 m/s. Temperaturen lå stadig ikke ret højt på 4,5 grader. Skydækket var på 4:8 og 10 km sigt.

 

Morgenobsen gik igen lidt sløvt for sig. Det mest opsigtsvækkende var en Sortstrubet Lom på morgenobs, hvilket bestemt ikke er en talrig fugl på Blåvands Huk. Derudover havde vi også en ubestemt lom som vi aldrig blev rigtig kloge på. Men vi formoder også har været en Sortstrubet Lom. Morgenobsen blev også gjort en smule mere livlig, af at der smårastede 110 Landsvaler rundt omkring hovederne på os. Flot syn!

 

Dagens bedste fugle blev dog fundet her til eftermiddag. Hele dagen har der siddet en Hvidbrynet Løvsanger i fyrhaven, som også har været her de foregående dage. Jimmy og jeg var heldige nok til at finde 2 Enkeltbekkasiner nede i mosen. Lige da vi kommer tilbage fra moseturen, får vi meldingen om 2 Lærkefalke der raster ved stationen (se foto) En meget fåtallig fugl herude i oktober. Sidste oktoberfund er tilbage i 2006. 

DSCN4802

HKn passet nettene og havde en fin dag med 52 fugle fordelt på 16 arter.

Spurvehøg 1, Landsvale 6, Bysvale 1, Gærdesmutte 1, Jernspurv 8, Solsort 3, Sangdrossel 1, Vindrossel 3, Munk 2, Hvidbrynet Løvsanger 1, Gransanger 11, Fuglekonge 1, Rødtoppet Fuglekonge 1, Sortmejse 7, Bogfinke 2, Grønirisk 3.

 

(DMA) (Foto: Jimmy Skat)

 

 

Samme vejr

torsdag 6. oktober 2016
Få fugle og Skovsneppe i nettet.
af RWR

NØ(49) 4m/s steg i løbet af dagen for at lægge sig til aften. 4 grader til morgen.

Morgenobsen gav ikke rigtig noget, da NØ vinden har tomt godt ud i fuglene. Det bedste blev en 1K Rød Glente der længe lå og rastede inde over mosen inden den røg mod SØ. En halvsen ung Rørhøg fløj mod England sammen med en Huldue. De 2 Bysvaler fra i går er stadigvæk i området. Vi havde 2 Skovsnepper i løbet af morgenen, en der blev trådt op på vej ud på obs og en indtrækkende fugl. En fugl røg også i nettet om eftermiddagen. Ligesom en meget rødlig Landsvale blev fanget.

Ringmærkning: Skovsneppe 1. Landsvale 3. Gærdesmutte 1. Jernspurv 5. Rødhals 5. Solsort 2. Sangdrossel 2. Munk 3. Gransanger 10. Fuglekonge 1. Blåmejse 1.
Ialt 34 fugle fordelt på 11 arter.

NØ vind igen

onsdag 5. oktober 2016
David og Jimmy på morgenobs
af RWR

NØ(54) lå om morgenen på 4 m/s men steg i løbet af dagen. Der var kun 5 grader i morges, og det var eftersigende røvkoldt.

Jeg havde solgt morgenobsen, så jeg nød min morgen med at sove længe, i mens at Jimmy og David brugte tiden på at tælle Skarver og Stære.
Morgenobsen bød ikke på ret meget og de eneste tal kan findes hos Skarv 439 og Stær 1108, der trak også lidt Kortnæbbede Gæs 169, en enkelt skadet fugl fløj flere gange rundt over stationen og endte med at gå ned i den sydlige branddam i mosen. Der røg fint med Sang/vindrosler igennem området i dag.

Knudsen fik hørt efterårets første Storpiber fra fyrhaven, desværre var det kun ham der hørte den. Han havde også en kaldende Hvidbrynet Løvsanger, der desværre ikke røg i nettene. 

Ved eftermiddagen lå der 80 Landsvaler og 2 Bysvaler over mosen, der mindede lidt om sommer. Der rastede også en Enkeltbekkasin ved Jordhulevej.

Ringmærkning: Gærdesmutte 3. Jernspurv 5. Rødhals 5. Solsort 1. Sangdrossel 12. Munk 14. Gransanger 12. Fuglekonge 10. Sortmejse 1. Musvit 1. Skovspurv 1. Bogfinke 1. Grønsisken 1.
Ialt 69 fugle fordelt på 13 arter. 

SU art og spændende rovfugle

tirsdag 4. oktober 2016
Overraskende spændende dag på hukket, med en del gæs og lidt spændende rovfugle.
af David Manstrup
I dag var vinden i øst (72) 5ms. Temperaturen lå på mellem 6-12 grader. Skydækket var 2:8 og 10 km sigt.
 
Morgenobsen gik en smule sløvt borset fra grågæs, som havde en fin dag med lidt over tusind fugle samt knap 500 Skarver. Morgenobsen føltes generelt lidt lang, men vi blev stadig siddende et par timer ekstra. Rovfuglene begyndte at røre på sig. Det startede med 3 Røde glenter, som ellers er ret fåtallig på hukket. Obsen bød også på 1 Fjeldvåge, 4 Vandrefalke, 1 Dværgfalk. Henrik og Rene løb med dagens fugl, da de hørte 1 Citronvipstjert overflyvende øst for stationen. Desværre blev fuglen ikke set, men kaldet blev hørt tydeligt 5-6 gange.
 
Henrik passede ringmærkningen som vanligt. Han gjorde det ganske godt og nået op på 113 fugle fordelt på 16 arter.
Stor Flagspætte 1, Gærdesmutte 7, Jernspurv 7, Rødhals 11, Sangdrossel 15, Havesanger 1, Munk 20, Hvidbrynet Løvsanger 1, Gransanger 13, Fuglekonge 8, Sortmejse 7, Musvit 1, Skovspurv 4, Bogfinke 10, Grønirisk 3.
 
Af mangel på bedre tog jeg et billede af en ekstraordinær flot solnedgang i dag:
14516515 10154167129203323 623354832583399561 n
Solnedgang Blåvands Huk - David Manstrup
 
(DMA)
 
 
            

 

Vinden er NØ

mandag 3. oktober 2016
En ret god dag selvom vinden var NØ
af RWR

Vejr: Vinden er som sagt i NØ(330) 4 m/s op ad dagen tog den dog til og vindstødene røg helt op 13 m/s i stødene.

Med både Jimmy og David havde jeg kanon hjælp ude på morgenobsen og vi fik en god dækning over trækket.
Rødlommerne fik den hidtil bedste dag med 275 fugle, Skarverne fulgte godt med og røg op på 794 fugle. Lidt gæs fulgte også lidt med, dog ikke i større antal.

En Sølvhejre blev den 4. fugl i år, som virkelig er et rekordår.

Småfuglene trak ikke i dag, det var kun Stærene der ville sydpå og vi fik set 2197 fugle.

Knudsen fandt en sen Gulirisk der rastede ved stationshaven, den forsvandt desværre hurtigt. 

Knudsen fik endelig lidt gang i garnene og vi endte på efterårets bedste dag.
Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 16. Rødhals 16. Sangdrossel 24. Vindrossel 2. Gærdesanger 2. Havesanger 2. Munk 18. Gransanger 5. Fuglekonge 4. Blåmejse 1. Musvit 1. Skovspurv 1. Bogfinke 7. Grønirisk 4.
Ialt 104 fugle fordelt på 15 arter.

Tornbyger vs småfugle

søndag 2. oktober 2016
Fuglene væltede ind til blåvand. Der måtte kratluskes hele dagen!
af David Manstrup

Vinden var i øst (106), styrken var svag på 5 m/s. Temperaturen var på 11,7 grader. Skydækket var 7:8 og 8 km sigt.

Der var en svær vejrsituation herude i dag. Tordenbygerne lå hele vejen rundt om hukket, og vi vidste ikke om de ville ramme os. Det viste sig at vi slap heldigt med kun enkelte byger, uden torden. Vi aflyste morgenobsen på grund af det usikre vejr. Det gav os bedre tid til at kratluske rundt omkring stationen. 

Der var massere af fugle både i luften og i krattene rundt omkring. Langs stranden væltede det ind med indtrækkende småfugle, da de nok har haft det svært ude over havet sammen med tordenvejret. 
Morgenen startede fint med træk af Bjergvipstjerter, Lapværlinger og Ringdrossler. De Hvidbrynet Løvsanger dukkede også op, og vi nåede hele 8 fugle i løbet af dagen, deraf 2 ringmærkede. 
Dagens fugl blev meldt midt på formiddagen, da der blev fundet 1 Hortulan lige syd for militærskuret. Pludselig fik vi alle travlt, og det var umagen værd! En rigtig flot voksen han sad på stranden i 20-30 minutter! Til sidst tog den lige pludselig højde, og valgte at trække ud sammen med Engpibere mod sydvest. Kanon fedt! Mange fik også mulighed for at høre kaldet flere gange.
 
Hortulan
 
Hortulan raster syd for skuret. Foto Henrik Bøhmer.
 
14469652 1795364270747717 4942662107623575585 n 1
 
Hvidbrynet Løvsanger raster ved "havtornekrattet" i den nordlige klitrække.
 
HKn havde det lidt svært. På trods af mængder af fugle i krattene, gik forholdsvis få fugle i nettet, hvilket virker underligt? Han kunne også kun have en have åben, på grund af det usikre vejr.
Han reddet totalen lidt til sidst og endte på 54 fugle fordelt på 10 arter:
Jernspurv 2, Rødhals 16, Solsort 1, Sangdrossel 3, Munk 10, Hvidbrynet Løvsanger 2, Gransanger 3, Fuglekonge 1, Grønsisken 13.
 
(DMA)

Østenvind igen

lørdag 1. oktober 2016
Stormvejret er slut
af René´Rørbæk

Ved morgenstunden var vinden i V(268) 3 m/s så den havde virkelig lagt sig i løbet af natten, i løbet af dagen drejede den over i Ø. En enkelt stor byge ramte Hukket i løbet af morgenen, men en masse regn lå og truede udfor os i løbet af dagen.

Morgenobsen gav som ventet et ordentligt ryk af dagtrækkende småfugle, nu når vejret endelig gav dem mulighed for at trække. Engpiberne blev som sædvanligt dagens mest talrige fugl med 7084, Bog/Kvækerfinkerne ville også være med og endte på 1510 fugle. Der var ikke ret mange usædvanlige fugle i mellem, men vi endte alligevel med lidt Hedelærker og Lapværlinger, 2 stks af hver.

Henrik Bøhmer brugte morgenen på at luske og det kastede en enkelt Hvidbrynet Løvsanger af sig. I mellem netrunderne fik Knudsen støvet 2 Ringdrosler op.

Der blev meldt en Amerikansk Sortand nede fra Hvidbjerg Strand, så mon ikke at vi godt kan sige at der ligger 2 fugle omkring hukket nu.

En anden usædvanlig obs er hele 2 Muldvarpe som Henrik Bøhmer så kravle rundt oppe på jorden, det må være en ret hård art så langt vestpå.

Ringmærkning:
Hvid Vipstjert 3. Gærdesmutte 3. Jernspurv 1. Sangdrossel 5. Havesanger 1. Munk 6. Gransanger 5. Fuglekonge 4. Sortmejse 1. Skovspurv 1. Grønirisk 1. Rørspurv 1.
I alt 32 fugle fordelt på 12 arter.

 


FORRIGE     1  |  2  |   3