Øjne i natten

tirsdag 7. januar 2025

night northern lights nature lights 37608

Har du nogensinde oplevet naturen om natten? Selv om man ikke kan se meget med det blotte øje, er der mange oplevelser i vente. Blåvandområdet er ikke udsat for ret meget lysforurening og derfor kan man se himlens stjerner og måner mere tydeligt og derudover er det en del nataktive dyr og fugle at finde.

I forbindelse med Friluftsrådets initiativ ”Nat i Naturen”, inviterer Blåvand fuglestation til tre guidede ture i løbet af foråret med fokus på at opleve området fra en anden side, end man er vant til. Se mere og tilmeld dig herunder.

Lørdag d. 15. marts 2025

Det er tidligt på sæsonen, men alligevel er der gang i dyrene og fuglene. Vi vil denne aften lede efter større forekomster af krondyr og andre nataktive dyr med lommelygter og termisk kikkert. Turen tager os fra Blåvand over Kallesmærsk Hede og slutter aftenen af med uglelyt i Vrøgum Plantage, hvor der yngler fire forskellige uglearter. Vi kigger selvfølgelig også efter ulv, som af og til ses i dette område og turen er desuden timet med fuldmåne, som vi kan beundre gennem teleskop.

Mødetid: kl. 18.00. Mødested: Blåvand Fuglestation, Fyrvej 81, 6857 Blåvand.

Lørdag d. 5. april

Programmet denne dag kommer til at være det samme som turen d. 15. marts, men med et senere mødetidspunkt.

Mødetid: kl. 20.15. Mødested: Blåvand Fuglestation, Fyrvej 81, 6857 Blåvand.

Lørdag d. 28. juni

Vi er nu kommet godt ind i sommermånederne og diversiteten ser noget anderledes ud ift. de tidligere ture. Nattens luft summer af insekter og fuglesang og på klare nætter bliver det aldrig rigtigt mørkt. På denne tur tager vi en tur ind i nærliggende plantager for at lede efter en af Danmarks mest spektakulære ynglefugle: natravnen. Om vinteren opholder den sig i Afrika, mens den om sommeren fylder mange danske plantager med en høj snærren og flotte luftspil. Efterfølgende tager vi igen et smut til Vrøgum Plantage hvor vi igen prøver at finde ugler og nataktive pattedyr.

Det er en god idé at påføre myggespray før turen påbegyndes.

Mødetid: kl. 21.00. Mødested: Blåvand Fuglestation, Fyrvej 81, 6857 Blåvand.

Lidt praktisk info

  • Turen gennemføres i jeres egne køretøjer.
  • Det er en god idé at tage praktisk fodtøj på, som vandre- eller gummistøvler. Det er også meget vigtigt at klæde sig efter vejret, f.eks. huske at tage meget varmt tøj på. Vi skal stå stille i længere perioder og der bliver man let afkølet. Medbring også gerne varme drikker og/eller lette snacks.
  • Blåvand Fuglestation medbringer et teleskop, termisk kikkert og en kraftig lommelygte. Som deltager er man velkommen til at medbringe sin egen lommelygte som kan bruges efter guidens anvisning under turen.
  • Der tages forbehold for ændringer ift. militære øvelser eller vejr. Eventuelle ændringer vil blive udmeldt pr. mail ved tilmelding.
  • Sidste frist for tilmelding er dagen før hvert enkelt arrangement. 
  • Har du spørgsmål til turene, er du velkommen til at kontakte os på blaavand@dof.dk.

Tilmelding

Tilmelding sker via denne formular.